• Aalborg Maritime Network
christoffer 2

”Et godt arbejdsmiljø for mig er frihed under ansvar, hvilket Alfa Laval giver mig. Jeg kan selv tilrettelægge min dag og planlægge, hvad jeg gerne vil lave”

Christoffer Hedemann

Alder: 27 år
Stilling & anciennitet
: Produktionsteknisk ingeniør, med 1 ½ års anciennitet hos Alfa Laval Aalborg A/S.
Uddannelse: Elektriker og maskinmester
Firma og lokation: Alfa Laval Aalborg A/S beliggende på Gasværksvej 21, 9000 Aalborg. Alfa Laval Aalborg består af ca. 380 medarbejdere. Firmaet producerer miljøprodukter til skibsindustrien. Alfa Laval en global organisation med ca. 17.500 ansatte world wide.

Primære arbejdsopgaver

  • Procesoptimering af produktionen
  • Supportere produktionen med tekniske problemer
  • LEAN ambassadør
  • Auditere leverandører

Min primære opgave er at sikre og drive daglige produktions-tekniske opgaver, samt gennemførelse af teknologiprojekter og optimering af produktionsprocesser.

Da jeg startede med at arbejde hos Alfa Laval Aalborg, var en af mine opgaver, at flytte produktionen fra København til Aalborg. Jeg var med i indkøringen og procesoptimeringen af denne proces. I dag består en stor del af mit arbejde i at være broen mellem produktionen i Aalborg og udviklingsafdelingen i Sverige. I den sammenhæng arbejder jeg udelukkende med ballast water treatment system området grundet den store vækst indenfor dette område.

Procesoptimering i produktionen - et meget alsidigt arbejde

I 2017 startede jeg hos Alfa Laval. Virksomheden gav mig muligheden for at arbejde indenfor det maritime område. Jeg har altid været fascineret af skibe og skibsindustrien, så det er dejligt, at få lov til at arbejde med det, jeg brænder for. En af de mange fordele, der er ved at arbejde hos Alfa Laval er, at mit arbejde er meget varieret. Jeg kommer tæt på skibet ved at være en del af produktionen, hvor jeg kan være med til at bidrage til skibsindustrien i form af produktion og udvikling.

”Der er ingen af mine dage, der er ens. Der er altid en form for variation. Jeg arbejder med så mange forskellige opgaver, hvilket jeg sætter stor pris på. Jeg duer ikke til rutinearbejde”

christoffer 4
christoffer 5
christoffer 6

Skibsindustrien kigger ind i en spændende periode de næste mange år, med nye systemer og fokus på miljørigtigt udstyr. Dette gør også, at mine arbejdsdage ikke er ens. Jeg går til møder, opholder mig på kontoret, befinder mig i produktionen eller er ude og rejse, for at følge med udviklingsmulighederne. En af de ting der skaber stor arbejdsmotivation for mig er, at hos Alfa Laval er der ikke langt fra handling til beslutning.

Alfa Laval sætter udvikling på dagsordenen

I mine øjne er Alfa Laval en virksomhed, der gør rigtig meget for deres medarbejdere, uanset om man arbejder på kontoret eller i produktionen. Hos Alfa Laval er mulighederne meget transparente. Lige nu sidder jeg i en supportfunktion og skal fremadrettet enten vælge at gå specialist- eller ledervejen. I denne beslutning bliver der hos Alfa Laval taget hånd om mig, og jeg får den hjælp, jeg har brug for. Hos Alfa Laval er medarbejderne den vigtigste ressource.

”Det er synligt, at Alfa Laval ønsker en god trivsel og tager hånd om sine medarbejdere”

Jeg vil til enhver tid anbefale andre at søge et job hos Alfa Laval og arbejde inden for det maritime område. Det er utroligt spændende og her er afvekslende arbejdsdage. Alfa Laval tager hånd om sine medarbejdere og der er ikke langt fra handling til beslutning.

Jeg håber, dette har givet et lille indblik i min travle men spændende hverdag hos Alfa Laval. Du kan møde os på messer og få en snak med enten mig eller en af mine dygtige kollegaer. Vi står klar til at hjælpe og rådgive dig med din karriere.

christoffer 3

Projekter

I Aalborg Maritime Network tror vi på, at vi sammen kan skabe gode løsninger. Vi etablerer løbende projekter baseret på de ønsker, som medlemsvirksomhederne har.

Se projekterne

LinkedIN

Følg med i vores nyheder igennem vores LinkedIN profil OG upload dine nyheder.

Følg os

Branchenyheder

Aalborg Maritime Network

+45 2620 0721
 info@aalborgmaritimenetwork.dk
Linkedin

Tilmeld nyhedsbrev

 
Tilmeld nyhedsbrev